+ Doprava z 249 € / 30 dní na vrátenie
O tomto výrobku
+
Montana Free 222000, designet af Jakob Wagner for Montana, er en rummelig displayreol, som med sit fritstående design er skabt til at organisere og fremvise dine yndlingsobjekter i det moderne hjem. Reolen afspejler en tanke om det gode møbel som noget, der holder og kan gå i arv i generationer.
Reolens konstruktion består af horisontale hylder i 16 mm lakeret MDF og vertikale metalsøjler, som sikrer en let, men stabil struktur. Montana Free 222000 fås i flere farver, der understreger dens minimalistiske og tidløse æstetik.
Montana Free 222000 kan bruges som en klassisk reol eller som en stilfuld rumdeler, hvor du kan tilføje tekstilpaneler for at skabe et mere lukket udtryk eller lade dem stå åbne for en luftig og skulpturel effekt. Reolen vil stå smukt i stuen, på hjemmekontoret eller i spisestuen og kan kombineres med andre elementer fra Montana Free-serien.

























